Se hvordan

Træt af at betale bøder? Få besked på mail eller sms 2 dage før lånetiden udløberTræt af at betale bøder? Få besked på mail eller sms 2 dage før lånetiden udløber.

Sådan får du påmindelser

Hvis du er tilmeldt som låner på Silkeborg Bibliotekerne kan du få følgende meddelelser elektronisk:
  • Besked om at en reserveret bog eller andet er klar til afhentning (reserveringsmeddelelse)
  • Der er 2 dage til rettidig aflevering (påmindelse)
  • Hjemkaldelse 7 dage efter lånetidens udløb

Hvordan gør jeg?

  1. Gå til Min side
  2. Log dig på med cpr/brugernummer og pinkode
  3. Registrer din e-mail-adresse og/eller mobilnummer

Er jeg allerede tilmeldt?

Hvis du før skæringsdatoen 6. maj 2008 har været bruger på bibliotekerne og har modtaget beskeder på mail eller sms, er du automatisk også tilmeldt ordningen med påmindelser.

Har du før 6. maj modtaget både mail og sms-beskeder, får du nu kun påmindelser på mail. Ønsker du det ændret til sms må du henvende dig til biblioteket. Du kan sende en mail om ændringen på paamindelser@silkeborg.bib.dk

Hvis du før 6. maj har været bruger på bibliotekerne, men har modtaget beskeder med almindelig post, skal du selv tilmelde dig ordningen med påmindelser.

Hvis du er ny bruger ved bibliotekerne, skal du selv tilmelde dig ordningen med påmindelser.

Du kan se i dine personlige indstillinger, om du er tilmeldt.

Kan jeg få besked på mail, sms og brev?

Du kan både få besked på mail og sms, hvis blot du registrerer begge dele. Men når du først har registreret mail eller mobilnummer, kan du ikke længere få reserveringsmeddelelser eller hjemkaldelser pr. brev.

Hvad koster det?

Det er gratis at få besked såvel pr. mail, sms som postkort.

Kan jeg forny inden lånetiden udløber?

Når du får en påmindelse om lånetidens udløb, vil der som regel være 2 dage, til lånetiden udløber. Derfor kan du nå at forny materialet inden afleveringsfristen. Du kan dog hverken svare på mailen eller sms’en fra bibliotekerne, men du kan selv foretage fornyelserne på hjemmesiden.

Kan jeg vælge kun at få besked om fx reserveringer?

Når du først er tilmeldt med e-mail eller mobilnummer, vil du modtage alle beskeder elektronisk.

Hvis teknikken svigter

Hvis du af en eller anden grund ikke har modtaget en mail/sms fra biblioteket eller din mail/sms fornyelse ikke går i gennem, fritager det ikke for gebyr ved for sen aflevering. Der er tale om en service og derfor skal du selv sørge for at tjekke din lånerstatus.

Hvorfor har jeg ikke fået nogen påmindelse?

Oftest skyldes det, at din mobil har været slukket i længere tid (fx under ferie) eller din mail-indbakke er fyldt. Har du fået ny mail-adresse eller mobilnummer, skal du huske at ændre oplysningerne under "Personlige data". Det er dit eget ansvar, at disse ting er i orden.

Hvordan ændrer jeg oplysningerne?

Du kan selv ændre mailadresse eller mobilnummer på Min side.

Du kan ikke selv ændre fra mail til sms eller omvendt. Hvis du vil ændre dette, må du henvende dig til personalet eller sende mail på paamindelser@silkeborg.bib.dk

Hvordan framelder jeg mig igen?

Hvis du ikke ønsker at modtage elektroniske meddelelser længere, skal du slette både din mail og evt. mobilnummer på Min side.

Er du i tvivl?

Hvis du vil vide mere, eller hvis du er i tvivl om noget, så henvend dig til personalet eller send en mail til paamindelser@silkeborg.bib.dk
B und
 
Silkeborg Bibliotekerne, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 19 00. N 56°E 9°
Silkeborg • Gjern • Kjellerup • Them • Silkeborg Arkiv
SitemapOm hjemmesiden • Få siden læst op • Kontakt os • Mail til os
Sidst opdateret 25. november 2011