Asger Jorn: Opus 2 af Den stumme myte. 1952. Olie på masonit, 135 x 300 cm. Tilhører Silkeborg Bibliotek. © Donation Jorn, Silkeborg Kunstmuseum.

Billedet er malet med bred pensel og spartel. Farverne er hovedsagelig lyse, konturerne lette. I penselføringen er der bevaret mindelser fra de små skitser, der på fotografiet sås liggende på gulvet, men deres gennemgående bølgende rytme er forladt til fordel for mere isolerede motiver, der tydeligt kan genkendes fra skitsehæftets side 15 og 16.

Maleriet minder om en stor opslået bog. Et kosmisk landskab folder sig ud til højre og venstre fra en midterakse, der ligner en skrænt eller en bakketop mod hav og himmel. Men skrænten er sammensat af flere væsener: I midten et mørkebrunt gespenst, et spøgelse eller en dødning, set forfra. Mod venstre strækker en miserabel, grønlig fyr sin lange, runkne hals og sit fladpandede hoved frem. Han har korte skægstubbe og trætte øjne. I eller foran hans krop, måske som en del af skrænten, ses tre små blide, enfoldige, indsmigrende vætter. 


Til højre for det mørke spøgelse sidder, i profil, en stornæset, ivrigt gestikulerende skikkelse, malet i varme brune, røde og orange farver. Men det er tvivlsomt om han kan komme i kontakt med den lyseblå mime, et tohovedet væsen, der i billedets øverste højre hjørne stirrer uendelig tomt ud mod betragteren, mens dens andet hoved vender sig drømmende bort. 

I billedets nederste venstre hjørne sidder en mere nærværende skabning. Over den lyser en stor gul sol på en stærkt blå, ekspressivt malet himmel. Himlen i højre del af billedet virker derimod som et tomrum.

Mellem den brune og den grønne figur skærer sig et lysende blåt, uendeligt hav. Det er, tillige med den rosa/violette fugl, der hviler sig langs billedets højre underkant, det mest poetiske i maleriet. 

I yderste højre hjørne optræder lidt på skrå en besynderlig trekløverform i hvidt, brunt og grønt. De to øverste blade kan give associationer til øjne eller ører. I det nederste blad, hvor man måske skulle have ventet en mund, er et helt gammelmandsfjæs med små, sammenknebne øjne og en lang krum næse. Han er underfundig og polisk. Hvad er det for en historie tumlingen gemmer på? Jorns? - sin egen? - vores?, der igen er en del af alverdens myter.